Kommuner får bedre overblik over udsatte børn og unge med FLIS-ledelsesværktøj

Snart vil kommunerne have mulighed for at få et indblik i økonomien på de omkostningstunge sager i området for udsatte børn og unge med en nyt FLIS-ledelsesværktøj.

I løbet af første kvartal får kommunerne adgang til en ny FLIS-ledelsesrapport, der giver indblik i økonomien på de omkostningstunge sager i området for udsatte børn og unge.

Værktøjet indeholder data fra DUBU, og vil fokusere på de mest omkostningstunge ydelser og sager i forhold til kommunernes økonomisystem og budget for området.

Samtidig vil den give et overblik over udgifterne til behandling af udsatte børn på tværs af kommuner fordelt på aldersgrupper og foranstaltninger. Foranstaltninger kan omfatte psykologisk behandling, anbringelse i en institution, sociale indsatser eller andre former for støtte til at hjælpe med at løse de udfordringer, de unge står overfor. Dette vil være en hjælp til controlling og bedre opfølgning af, hvad der bliver registreret i DUBU og i kommunernes økonomisystemer.

 

 

Kontakt

Chefkonsulent / Kommunikation
2224 0629